Elværket!

Elværket!

Tony's spisested. Der er næsten intet mere trist end et halvtomt provins-pizzeria kl. 8 på en fredag. Vi ændrede dog dette, da vi i fredags indtog Tony's og tilførte stedet den ungdommelige glød, som Tony selv har haft problemer med at vedligeholde. Da to rimelig visne værtshus-gængere traskede ind på Tony's fra naboen Mødestedet var snakken på sit klimaks, og pauserne mellem de hyppige grin blev så korte, at man skulle disponere sin tid således at pauserne faldt sammen med pizza spisningen, for ellers kunne et halvt gennemtykket stykke af nummer 26 pludselig ende på gulvet. Og man vil jo nødig "gørre Tony maget surt", vel? Med andre ord: Vi havde sjovt.

Kl. 22 havde fire tempt gjort os alle så tilpas berusede, at vi besluttede os for at indspille en musikvideo under motorvejsbroerne. Hæmningerne blev sluppet løs, og de spassede pubertets-lemmer kom i bevægelse på de mest kejtede måder en menneske krop er i stand til. Men hvad så? Måske er det ikke så slemt en gang imellem at tage trykket af alt den indelukkethed og stivhed, som puberteten så ofte ligger på vores bumsede skuldre. Ekstase og latter. To timer senere befandt vi os på Elværket, som er et forholdsvist småt spillested fyldt med gamle gengangere og purunge meningsproppede unge. Først til gengangerne. Udenfor Elværket samledes vi om en vandpibe, jeg selv havde medbragt, men en sidste spillebrik manglede, før det orientale ryge-monstrum kunne komme igang: Sølvpapir. Fuld som jeg var gik jeg uden videre ind til gengangerne og spurgte om sølvpapir, men blev, inden jeg nåede at synke, spurgt om følgende: "Hvis I skal tage stoffer, vil I så ikke dele med os andre?" Forvirret og forstyrret fik jeg fremmanet følgende: "Øhmmm.. Tjooo... Altså.. NEJ vent, vi skal bare ryge vandpibe" Kommentaren blev (heldigvis) mødt af hæse latterskrig, som tydede på for mange pilsnere, smøgere og i det hele taget en meget hård form for livsførelse. Generationers forfald, I ved? Men sølvpapiret blev overrakt og vandpiben delt mellem bekendte og søde fremmede. I den sammenhæng vil jeg gerne smide en hilsen ud til Sigurd, som på en utrolig imødekommende måde hjalp med opsætningen og nedpakningen af ryge-monstrumet. Meget rygning blev det dog ikke til inden Gud, kynisk som han er, valgte at straffe os med en solid mur af iskold efterårs-regn. Vi flygtede derfor ind på Elværket. Her fandt vi et pænt stort og anstændigt fyldt lokale, kun oplyst af to højthængende sterilt-lys-afgivende lamper. Som modspil til det sterile lys var et meget blødt og naturligt band, som med alt sin oldschool-ness gav stedet en så cool vibe, at aftnen for mig personligt blev en kæmpe succes. Forsangeren især skilte sig virkelig ud med sine panter strømpebukser, hårdbånd og en SÅ autentisk attitude. Smøger og øl bidrog til intensiteten i coversangene bandet præsenterede. Han stod bare der og vuggede med lukkede øjne og sang på en så ærlig måde, at selv den hårdeste punker på Elværket måtte bøje hovedet i respekt. Oprigtighed, ekstase og latter. Ungdom. Frihed?

BILLEDER

1. Ihsan i en anden verden.

2. Kofoed i et koldt lys, hvilket giver billedet et spøgelses-agtigt tema.

3. Søde Simowe, som præsenterer hvilken form man kan påføre sin pande hvis man "fucker med hende"

4. Elværket, med alt hvad det indebærer

5. WOAW! Bloggens fotograf udfolder sig kreativt på vej hjem. Her en fantastisk skildring af den drømmeverden hjemturen fra byen i visse tilfælde kan byde på.

xxx

Sound of yesterday

Kenneth Knudsen (Anima)- Tarzan Waltz