Lady Ladi's sweet 15

Lady Ladi's sweet 15

Selvom vi natteravne oftes færdes alene, når vi dykker ned i nattelivet, så sker det, at vi flyver samlet. Det gjorde vi i lørdags, da vi (fløj) traskede ned gennem Rungsteds kolde og øde gader, mens vi blev i forventningens glæde til nattens aktiviteter i form af Lauras fødselsdagsfest. I en tætklippet rungsted-busk fandt vi en efterladt cykel, som på skift modtog slag og spark fra os alle. Handlingen var dog kun et forsøg på at imitere andres ligegyldige hærværken, men for et stift og stramt par, blev det naturligvis modtaget anderledes. "Sig mig, hvad fanden er det, I tror I laver?", rungede det fra længere nede af vejen. Vi skyndte os at forklare og rejse cyklen op, som manden ønskede, men kunne stadig ikke helt komme os over, hvordan de havde tænkt om os. Som en gruppe bøller, brian'er eller almindelige utilpassede unge? Wow, man kan virkelig blive misforstået i Rungsted, men det kan man vel overalt i nattelivet, hvor folk er mere på stikkerne? Chokeret, men i et stadigt godt humør trådte jeg indover dørtærskelen til Lauras hus. Her var stemningen let og fri, og man kunne på samme måde mærke stemningen af forventning syde og boble under gulvbrædderne på det i øvrigt rigtig hyggelige hus. På vej mod 'rimelig-vissen- stadiet hældte jeg uden forbehold øl indenbords, mens jeg løbende skreg hvilket stadie af min fuldhed jeg nu befandt mig i. Det blev dog kun til et par statusopdateringer med budskabet "STIIIIIV", som på trods af det noget ensartede humor-moment tiltrak masser af grin for ligeså stive personligheder. Haha. Senere på aftenen trak jeg lidt luft med bloggens medejer og tænkte tilbage på aftenens start, som stadig sad solidt fast længst fremme i min bevidsthed. Heldigvis endte jeg med at stå og grine lidt for mig selv, mens jeg babbede videre på en alt for kort smøg, for helt ærligt hvor slemt er det at blive misforstået for os natteravne? Det er vel det, vi er her for? For at, igennem misforståelsen, vende op og ned på tingene og sætte dem lidt i perspektiv, så hvordan kan jeg være utilfreds? Nattelivet består for mig i, at komme ud af hulerne og blive misforstået og misforstå andre, så man kan tage hverdagssynet op til revision. Det er især vigtigt i en lille by som Nivå, hvor de første snefug ligger sig som et vintertæppe, der skaber en øredøvende stilhed, som ikke er sund for os misforståede natteravne.

PICS

1. Blame it on the alcohol

2. "Hej mor"

3. Ladi, som af Thor fik 34 gratis guitarlektioner, og her ser vi lektion 1

4. My hands are caracas!

################################

Sound of yesterday

Dream Theater - Misunderstood

Birkerød by night

Birkerød by night

Der er noget helt specielt over at vide, at man på en aften skal helt til Birkerød og hjem igen. Som et eventyr hvor man selv udformer handlingen efter bedste evne. Gambling. Man kan dog diskutere, hvor stort et adrenalin sus det giver, at vandre over en november-kold og øde kokkedal station kl. 9 på en ellers fuldstændig gennemsnitlig lørdag. Suset kommer først senere, da jeg med forfrosne fingre klemmer sammen om filteret på en førsteklasses Ihsan-special, inhalerer, og glemmer i et kort sekund tid og sted. Da jeg vender tilbage fra de tunge og bløde røgskyer, er det sammen med en forsamling af Birkerøds absolut fineste indavl, som uheldigvis også skulle tilbringe kulturnatten på at høre musik på denne frostkolde lørdagaften. Heldigvis bliver de ude, da vi så småt trækker vores forfrosne korpusser indendørs. Indenfor er temperaturen en helt anden, og det skyldes ikke kun den solide isolering i form af brede betonmure, men også den energifyldte og lattermilde "fuck-om-det-er-vinter-vi-kan-stadig-danse"-stemning, som det helt igennem vidunderlige band Cosmic dog stod for. Den nye temperatur finder vej helt ud til mine fingerspidser, som automatisk opsnapper de funk-beslægtede takter og trommer med. På dansegulvet foran scenen blandes ungt og gammelt kød for at demonstrere hvor meget de forskellige danseteknikker har ændret sig gennem de sidste halvtreds år. Sjovt så det ud, men det kan jo selvfølgelig også hænge sammen med den imponerende mængde røg, der på det tidspunkt huserede i mine hjerneceller. På trods af rusen følte jeg, ved synet af en sjovt-dansende gammel mand, et klarsyn. Jeg indså, at om tredive år står jeg sandsynligvis også og gør mir barnebarn pinligt berørt med mine forældede dansetrin. Og de unge vil ikke kunne forstå mig og omvendt vil jeg ikke forstå dem, men vi vil vide at vores kærlighed til musikken, på trods af de noget forskellige dansestile, er den samme. Det er i sandhed musikken der forener os, og lad os lade den blive ved med det, ik?

Billeder

1. Cosmic dog med Marie-louise, bloggens gode veninde, i front.

2. "Waooooing, crish, crash, bing og shjuuv"

3. Trommeslager med skæg hat.

4. Bandet med deres smukke musik, som gjorde dansegulvet så elektrisk, at folk måtte bevæge sig.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of yesterday

Dancefloor - Cosmic dog