søndag den 17. april 2011

Puff Puff Påske

Puff puff påske

"Hvor fuck er det brilleetui", udbryder jeg fortvivlet en sidste gang, mens mine hænder febrilsk danser rundt i det dunkle lys fra mit værelse, på jagt efter hvad der er lang mere end bare et solbrillehylster. Endelig fanger den knivskarpe lugt af Thai Tanic mine næsebor. Paper, mixerbakke og skunk ligger stadig, hvor det skal.Det gør det stadig, da jeg en halv time senere sidder med Aske og Ihsan på hvad, der senere den dag blev indviet som det nye sted. Ihsans snart rutinerede hænder fumler sagte, imens solstråler bader ham i et uvirkeligt lys af enkelte landlige tryghedsscenarier midt i stanken af det at gøre noget ulovligt.Gløden, der senere pryder den rimeligt veludrustede pind, for os til at glemme alt. Den knasende lyd, fra den sprøde bønne af illusioner der sprænger, tillader fantasien at eksplodere og rejse - langt forbi markerne ved Ihsans hus.Forbi brandstationen ved motorvejen. Op imellem de tyndeluftlag, hvor legeme og intentioner der peger i samme retning, ikke synes at gøre den store forskel. Glimtvist rammer solen mine rødsprængte øjne, så jeg vågner af tågen til fordel for synet af Aske, der med stort engagement vender vrangen ud på den lille tjaldpose for at nå ind til den magiske verden af krystaller, der gemmer sig på indersiden. Det ser sjovt ud. Vi hopper ned fra stenmuren, som udgør siddepladsen på det nye sted, og slentrer hen af grusstien for, for mit vedkommende i hver fald, at bevæge mig længere ind i en stadig tiltagende distræt tilstand. Bagsiden, af udskejelserne på en ret så videunderlig langsom påskeeftermiddag, kom først aften efter. Thor, som altid åbner sine døre for aromatiske unge personligheder samt bløde forbindelser disse imellem, gjorde selv samme den aften. En rar og løs stemning, jeg mistænker for kun at kunne indfinde sig, når gode venner mødes, havde huseret hele aftenen igennem hos Thor. Vi ville - Ihsan og jeg - rulle en lille godnat pind, og vi var så heldige at få Julie - vores gode veninde - til tilskuer. Langsomt begyndte opfordringerne fra alles side, til Julie om at prøve den forpligtende urt, at brede sig. Det fik mig til at tænke nærmere over hvilke konsekvenser, det kan få, hvis man bidrager til at lokke flere ned i røgens bevidsthedsudvidende drømmehul.Ville man kunne leve med det? Natteravne flyver bedst, når de er fri for at have andres tunge skæbner til last på deres kulsorte vinger.
Pics
1. Skeptisk mine, måske på grund af tjalden, fra min side af
2. Babyblødt lys på den lune aften
3. Aske med tilhørende morsom frisure
4. Måske var der alligevel et par krystaller på indersiden?
5. Julie stod for rengøringen
6. Sødt par
7. Chris - en god ven af bloggen
8. Thor himself

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of Yesterday
Skrillex - In for the kill (La Roux) remix



















søndag den 6. marts 2011

Mørkevandring

Forkerte sko

Havde jeg, inden jeg traskede ud i den kulsorte nat, været bevidst om omfanget af vores natlige rutine, havde jeg formentlig valgt nogle andre sko - ruskindssko, sommerfuglebræk og en solid mængde øl går bare ikke sammen.

De sikrede mig dog en førstplads, da det gjaldt kapløbet op ad trappen til Marias værelse, hvor opvarmningen skulle holdes, og dermed også en god plads. På et lille fjernsyn over Marias seng spiller de glade MGP-toner på sidste vers, og mens de andre brokker sig over at have misset Kastanies sikkert udemærkede forsøg på at hive samtlige danske pædofile sympatistemmer hjem, tørrer jeg den sidste koldsved af mine håndflader for at trykke nogle fremmede hænder. Et par hænder føltes dog, og viste sig også at være, velkendte hænder. Dem, der ikke gjorde det, må have været mildest talt imødekommende hænder, for det var ihvertfald med dem, og resten af deres tilhørende kropsdele, jeg tilbragte aften. Nordstjernen, det stemningsfyldte og charmerende værtshus i Helsingør, blev fra min side af droppet til fordel for den direkte oneway-rute til Elværket. Beslutningen om at skære Nordstjernen fra dagsordenen, blev dog først taget halvvejs på turen til værtshuset, da det for alvor skinnede igennem, at ingen egentlig kunne vejen. Jeg fortrød ikke min beslutning, eller den noget pricey entré, da jeg først blev udsat for "den bedste" - den, ifølge kælenavnet ihvertfald, bedste øl. Det var dog en smule forværende for stemningen, at de barbariske toner fra heavymetalbandet Sommerfuglebræk væltede ud af de noget skrattende højtalere. Det så imidlertid ikke ud til at genere de hoppende hanekamme centralt placeret i den beskedne moshpit, der bestod af fem, i mine eventuelt utrænede moshpit-øjne, gode venner. Da de fem venner var kommet sig over de blå mærker på skinnebenene - ja, Dr. martens stålkanter er godt nok fabrikeret i England, men fungerer i særdeleshed også på Elværket - kunne de, over en "den bedste", slutte fred og ordne hanekammene i samstemmighed om af hvor høj kvalitet den lige overståede koncert var. Stemningen, af energisk gåpåmod i forhold til at få de punkprægede toner ud til folket boblende under den bebumsede anarkisthud, varmede min egen opfinderånd helt ud i yderste potens. Varmede mig nok til, at jeg kunne overkomme gåturen til Helsingør station. Som vi sidder der og lytter til vores fuldskab fordampe i rumligheden af den gamle stationsbygning, slår det mig, at jeg har tabt min sko. Thor, den venlige og åbenbart også ret opmærksomme fyr, vælger derefter at skænke den en tår øl - det lignede lidt sommerfuglebræk.

PICS
1. Sigurd - i en tilpas påvirket lalletåge - venter på at modtage spark fra en betænksom færgevagt
2. Sofie, som, udover at være en rar og sød person samt ven af bloggen, også er Victors kæreste
3. Los pibos i fuld flor
4. -
5. Min egen reaktion da jeg blev opmærksom på vores negative rate, når det kommer til faste læsere - flere indlæg er på vej hurtigst muligt

ooOOOoOoooOOooOOOOooOoooOooOOooooooOooOOOOOoooOoOOooooOOo
Sound of yesterday
Sommerfuglebræk - Jeg Går Ik I Bad














onsdag den 2. marts 2011

Legen.

Det er lang tid siden et nyt indlæg er blevet skrevet - ingen undskyldning.
Denne aften var speciel..

sound of yesterday: Ratatat - Loud Pipes

Først indtager man giftige røge så siger man et ord hver til en eller anden kaster op. Sådan er legen.

månen lyste
øjnene lyste
hænderne lyste også
vores sex blev fortolket som roser
føj

eneståendem vinduer ses uden tunger smagte udemærket af tysk spansk lærer

mand uden linned
sårbart skrøbeligt månestøv forvirres i havet

bræk kastes ned i spanden aftensmad ligner gul havregrød størknet på essensen af klovne
er der kunst uden unge kaosteoretikere fra munchen som samfundsteoretikere lyser de interreserante tær linje mad måneskinnet
nougat flotte kvinder strandbader nøgne uden mænd kan aldrig skilles okay jeg lyver alene i mørket okay hvad er livet sammenlignet med lykken på kysset
hviler legemet
huden kan forveksles med livet på klippen eller okay skoven okay moderen danser sammen, dog uden forbehold, med uret altså hvem krydser vejen alene mod et mandskab

her hviler jeg i tusinde skove smaragdgrønne, helt udviklede unicorns hos far the essence af myself in migselv

jeg tænker over intet overhovedet kravler dyret rundt kryber slangen slibrigt på bladet eller falder den smukke person ned i grotten han tænker fremover
hvem mangler lyset i hvalens mave det gør mennesket men katten kan aldrig miste den rådne lunte

mester flammen hersker flammen lyset

øen over isen smuldrer mellem mine tænder men vores kys mødes udenfor hegnet
mødes vores læber i tusmørket

hvem kunne bestemme hos vores venner og familier
dræber husmanden sine børn
uden psykedeliske hændelser tænker vores børn ikke
om nattens omfavnelse af kvindens liv kan høres for sig i vores øjne skabes de andre











lørdag den 1. januar 2011

Totusindogelleve

2tusind&elleve

Det er uden videre betænkeligheder eller forbehold, at jeg trommer videre på gelænderet, da en noget betuttet perrongæst checker ind på Nivå station omkring syvtiden. Kort efter genkender jeg lyden fra Ihsans støvler på de snevåde stentrapper. Nytårsaften er hermed skudt igang. Følelsen af fest og farver præger dog først mit sind, når Tao fra den modsatte side af bordet rækker mig en mix-bønnesalat, hvorpå han smiler og tager en tår champagne. Om hændelsen efter middagen af de fleste opleves som mere festlig, vil jeg lade jer læsere om, men faktum er, at vi prydede den københavnske nattehimmel med endnu en raket. Uden at forlade lejligheden. Om raketter ud af vinduer, normalt bringer folk tættere sammen, vides ikke. Dette var dog tilfældet for fem ret forskellige personligheder den nytårsaften i Thor Taos lejlighed tæt på søerne. Måske var det også derfor jeg, med gryderet i maven og røg i hjernen, valtede ud på gaden med en selvtilfreds mine. Med magiske eksplosioner på den oplyste nattehimmel valsede mig og Ihsan således mod stationen, for selvom Jos og Tai var imødekommende og rare typer, havde vi altså en anden aftale i Humlebæk før klokken tolv. Turen mellem lejligheden og stationen skabte, hos mig, en drømmelignende verden hvor raketter, nattehimmel og positive tilråb fra tilfældige københavnere gik op i en højere enhed. Byen syntes pludselig uendelig stor og fyldt med muligheder, og små stik i mine hår på armene varslede om et enormt behov for at udforske, indtage og opleve den. Tilbage i Humlebæk rullede provins-tristheden ind over mine rødsprængte øjne påny. Klokken havde forlængst slået tolv, men vendepunktet fra ti til elleve var ikke en speciel skelsættende oplevelse for Ihsan og jeg. Intenst var det dog da vi, efter at have fjernet os fra to rimelig visne piger, krammede os ind i det nye år. I højere grad spændingsfyldt var det, da slåskamp-vibrationer gjorde sit indtog til festen i det lille rækkehus, som forresten krævede større teknologisk kreativitet at finde. I den forbindelse er det nævneværdigt at pointere bloggens gode ven Askes indsats for at afværge mulige fysiske udfoldelser. Den utroligt kontrastfyldte aften, mellem smallminded provins krydret med en smule ordblindhed og den store farlige storby, fik mig til at sætte ekstra stor pris for Askes heroiske forsøg på at mægle mellem de forskellige parter. Ville det ikke være sværere at slappe af og nyde vores natteliv, hvis der ikke altid var var en eller flere med interesse for en fredelig løsning på et skænderi? Jeg er i hvert fald af den overbevisning, at den type er en mangelvare i provinsen. Tak til jer som tillader os natteravne at indleve os i natten uden frygt for at ende med en brækket vinge.

Godt nytår!


Pics

1. Smokin' da weedz
2. Fantastisk fantasifuldt
3.Wruuuuusjh
4. Thor i aktion - undskyld til opgangen overfor
5. Nordlys over den frostkolde fantasi hovedstad

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of Yesterday
Múm - They Made The Frogs Smoke 'Til They Exploded