Forkerte sko
De sikrede mig dog en førstplads, da det gjaldt kapløbet op ad trappen til Marias værelse, hvor opvarmningen skulle holdes, og dermed også en god plads. På et lille fjernsyn over Marias seng spiller de glade MGP-toner på sidste vers, og mens de andre brokker sig over at have misset Kastanies sikkert udemærkede forsøg på at hive samtlige danske pædofile sympatistemmer hjem, tørrer jeg den sidste koldsved af mine håndflader for at trykke nogle fremmede hænder. Et par hænder føltes dog, og viste sig også at være, velkendte hænder. Dem, der ikke gjorde det, må have været mildest talt imødekommende hænder, for det var ihvertfald med dem, og resten af deres tilhørende kropsdele, jeg tilbragte aften. Nordstjernen, det stemningsfyldte og charmerende værtshus i Helsingør, blev fra min side af droppet til fordel for den direkte oneway-rute til Elværket. Beslutningen om at skære Nordstjernen fra dagsordenen, blev dog først taget halvvejs på turen til værtshuset, da det for alvor skinnede igennem, at ingen egentlig kunne vejen. Jeg fortrød ikke min beslutning, eller den noget pricey entré, da jeg først blev udsat for "den bedste" - den, ifølge kælenavnet ihvertfald, bedste øl. Det var dog en smule forværende for stemningen, at de barbariske toner fra heavymetalbandet Sommerfuglebræk væltede ud af de noget skrattende højtalere. Det så imidlertid ikke ud til at genere de hoppende hanekamme centralt placeret i den beskedne moshpit, der bestod af fem, i mine eventuelt utrænede moshpit-øjne, gode venner. Da de fem venner var kommet sig over de blå mærker på skinnebenene - ja, Dr. martens stålkanter er godt nok fabrikeret i England, men fungerer i særdeleshed også på Elværket - kunne de, over en "den bedste", slutte fred og ordne hanekammene i samstemmighed om af hvor høj kvalitet den lige overståede koncert var. Stemningen, af energisk gåpåmod i forhold til at få de punkprægede toner ud til folket boblende under den bebumsede anarkisthud, varmede min egen opfinderånd helt ud i yderste potens. Varmede mig nok til, at jeg kunne overkomme gåturen til Helsingør station. Som vi sidder der og lytter til vores fuldskab fordampe i rumligheden af den gamle stationsbygning, slår det mig, at jeg har tabt min sko. Thor, den venlige og åbenbart også ret opmærksomme fyr, vælger derefter at skænke den en tår øl - det lignede lidt sommerfuglebræk.
PICS
1. Sigurd - i en tilpas påvirket lalletåge - venter på at modtage spark fra en betænksom færgevagt
2. Sofie, som, udover at være en rar og sød person samt ven af bloggen, også er Victors kæreste
3. Los pibos i fuld flor
4. -
5. Min egen reaktion da jeg blev opmærksom på vores negative rate, når det kommer til faste læsere - flere indlæg er på vej hurtigst muligt
ooOOOoOoooOOooOOOOooOoooOooOOooooooOooOOOOOoooOoOOooooOOo
Sound of yesterday
Sommerfuglebræk - Jeg Går Ik I Bad
