Puff Puff Påske

Puff puff påske

"Hvor fuck er det brilleetui", udbryder jeg fortvivlet en sidste gang, mens mine hænder febrilsk danser rundt i det dunkle lys fra mit værelse, på jagt efter hvad der er lang mere end bare et solbrillehylster. Endelig fanger den knivskarpe lugt af Thai Tanic mine næsebor. Paper, mixerbakke og skunk ligger stadig, hvor det skal.Det gør det stadig, da jeg en halv time senere sidder med Aske og Ihsan på hvad, der senere den dag blev indviet som det nye sted. Ihsans snart rutinerede hænder fumler sagte, imens solstråler bader ham i et uvirkeligt lys af enkelte landlige tryghedsscenarier midt i stanken af det at gøre noget ulovligt.Gløden, der senere pryder den rimeligt veludrustede pind, for os til at glemme alt. Den knasende lyd, fra den sprøde bønne af illusioner der sprænger, tillader fantasien at eksplodere og rejse - langt forbi markerne ved Ihsans hus.Forbi brandstationen ved motorvejen. Op imellem de tyndeluftlag, hvor legeme og intentioner der peger i samme retning, ikke synes at gøre den store forskel. Glimtvist rammer solen mine rødsprængte øjne, så jeg vågner af tågen til fordel for synet af Aske, der med stort engagement vender vrangen ud på den lille tjaldpose for at nå ind til den magiske verden af krystaller, der gemmer sig på indersiden. Det ser sjovt ud. Vi hopper ned fra stenmuren, som udgør siddepladsen på det nye sted, og slentrer hen af grusstien for, for mit vedkommende i hver fald, at bevæge mig længere ind i en stadig tiltagende distræt tilstand. Bagsiden, af udskejelserne på en ret så videunderlig langsom påskeeftermiddag, kom først aften efter. Thor, som altid åbner sine døre for aromatiske unge personligheder samt bløde forbindelser disse imellem, gjorde selv samme den aften. En rar og løs stemning, jeg mistænker for kun at kunne indfinde sig, når gode venner mødes, havde huseret hele aftenen igennem hos Thor. Vi ville - Ihsan og jeg - rulle en lille godnat pind, og vi var så heldige at få Julie - vores gode veninde - til tilskuer. Langsomt begyndte opfordringerne fra alles side, til Julie om at prøve den forpligtende urt, at brede sig. Det fik mig til at tænke nærmere over hvilke konsekvenser, det kan få, hvis man bidrager til at lokke flere ned i røgens bevidsthedsudvidende drømmehul.Ville man kunne leve med det? Natteravne flyver bedst, når de er fri for at have andres tunge skæbner til last på deres kulsorte vinger.

Pics

1. Skeptisk mine, måske på grund af tjalden, fra min side af

2. Babyblødt lys på den lune aften

3. Aske med tilhørende morsom frisure

4. Måske var der alligevel et par krystaller på indersiden?

5. Julie stod for rengøringen

6. Sødt par

7. Chris - en god ven af bloggen

8. Thor himself

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of Yesterday

Skrillex - In for the kill (La Roux) remix

Mørkevandring

Forkerte sko

Havde jeg, inden jeg traskede ud i den kulsorte nat, været bevidst om omfanget af vores natlige rutine, havde jeg formentlig valgt nogle andre sko - ruskindssko, sommerfuglebræk og en solid mængde øl går bare ikke sammen.

De sikrede mig dog en førstplads, da det gjaldt kapløbet op ad trappen til Marias værelse, hvor opvarmningen skulle holdes, og dermed også en god plads. På et lille fjernsyn over Marias seng spiller de glade MGP-toner på sidste vers, og mens de andre brokker sig over at have misset Kastanies sikkert udemærkede forsøg på at hive samtlige danske pædofile sympatistemmer hjem, tørrer jeg den sidste koldsved af mine håndflader for at trykke nogle fremmede hænder. Et par hænder føltes dog, og viste sig også at være, velkendte hænder. Dem, der ikke gjorde det, må have været mildest talt imødekommende hænder, for det var ihvertfald med dem, og resten af deres tilhørende kropsdele, jeg tilbragte aften. Nordstjernen, det stemningsfyldte og charmerende værtshus i Helsingør, blev fra min side af droppet til fordel for den direkte oneway-rute til Elværket. Beslutningen om at skære Nordstjernen fra dagsordenen, blev dog først taget halvvejs på turen til værtshuset, da det for alvor skinnede igennem, at ingen egentlig kunne vejen. Jeg fortrød ikke min beslutning, eller den noget pricey entré, da jeg først blev udsat for "den bedste" - den, ifølge kælenavnet ihvertfald, bedste øl. Det var dog en smule forværende for stemningen, at de barbariske toner fra heavymetalbandet Sommerfuglebræk væltede ud af de noget skrattende højtalere. Det så imidlertid ikke ud til at genere de hoppende hanekamme centralt placeret i den beskedne moshpit, der bestod af fem, i mine eventuelt utrænede moshpit-øjne, gode venner. Da de fem venner var kommet sig over de blå mærker på skinnebenene - ja, Dr. martens stålkanter er godt nok fabrikeret i England, men fungerer i særdeleshed også på Elværket - kunne de, over en "den bedste", slutte fred og ordne hanekammene i samstemmighed om af hvor høj kvalitet den lige overståede koncert var. Stemningen, af energisk gåpåmod i forhold til at få de punkprægede toner ud til folket boblende under den bebumsede anarkisthud, varmede min egen opfinderånd helt ud i yderste potens. Varmede mig nok til, at jeg kunne overkomme gåturen til Helsingør station. Som vi sidder der og lytter til vores fuldskab fordampe i rumligheden af den gamle stationsbygning, slår det mig, at jeg har tabt min sko. Thor, den venlige og åbenbart også ret opmærksomme fyr, vælger derefter at skænke den en tår øl - det lignede lidt sommerfuglebræk.

PICS

1. Sigurd - i en tilpas påvirket lalletåge - venter på at modtage spark fra en betænksom færgevagt

2. Sofie, som, udover at være en rar og sød person samt ven af bloggen, også er Victors kæreste

3. Los pibos i fuld flor

4. -

5. Min egen reaktion da jeg blev opmærksom på vores negative rate, når det kommer til faste læsere - flere indlæg er på vej hurtigst muligt

ooOOOoOoooOOooOOOOooOoooOooOOooooooOooOOOOOoooOoOOooooOOo

Sound of yesterday

Sommerfuglebræk - Jeg Går Ik I Bad

Legen.

Det er lang tid siden et nyt indlæg er blevet skrevet - ingen undskyldning.
Denne aften var speciel..

sound of yesterday: Ratatat - Loud Pipes

Først indtager man giftige røge så siger man et ord hver til en eller anden kaster op. Sådan er legen.

månen lyste

øjnene lyste

hænderne lyste også

vores sex blev fortolket som roser

føj

eneståendem vinduer ses uden tunger smagte udemærket af tysk spansk lærer

mand uden linned

sårbart skrøbeligt månestøv forvirres i havet

bræk kastes ned i spanden aftensmad ligner gul havregrød størknet på essensen af klovne

er der kunst uden unge kaosteoretikere fra munchen som samfundsteoretikere lyser de interreserante tær linje mad måneskinnet

nougat flotte kvinder strandbader nøgne uden mænd kan aldrig skilles okay jeg lyver alene i mørket okay hvad er livet sammenlignet med lykken på kysset

hviler legemet

huden kan forveksles med livet på klippen eller okay skoven okay moderen danser sammen, dog uden forbehold, med uret altså hvem krydser vejen alene mod et mandskab

her hviler jeg i tusinde skove smaragdgrønne, helt udviklede unicorns hos far the essence af myself in migselv

jeg tænker over intet overhovedet kravler dyret rundt kryber slangen slibrigt på bladet eller falder den smukke person ned i grotten han tænker fremover

hvem mangler lyset i hvalens mave det gør mennesket men katten kan aldrig miste den rådne lunte

mester flammen hersker flammen lyset

øen over isen smuldrer mellem mine tænder men vores kys mødes udenfor hegnet

mødes vores læber i tusmørket

hvem kunne bestemme hos vores venner og familier

dræber husmanden sine børn

uden psykedeliske hændelser tænker vores børn ikke

om nattens omfavnelse af kvindens liv kan høres for sig i vores øjne skabes de andre

Totusindogelleve

2tusind&elleve

Det er uden videre betænkeligheder eller forbehold, at jeg trommer videre på gelænderet, da en noget betuttet perrongæst checker ind på Nivå station omkring syvtiden. Kort efter genkender jeg lyden fra Ihsans støvler på de snevåde stentrapper. Nytårsaften er hermed skudt igang. Følelsen af fest og farver præger dog først mit sind, når Tao fra den modsatte side af bordet rækker mig en mix-bønnesalat, hvorpå han smiler og tager en tår champagne. Om hændelsen efter middagen af de fleste opleves som mere festlig, vil jeg lade jer læsere om, men faktum er, at vi prydede den københavnske nattehimmel med endnu en raket. Uden at forlade lejligheden. Om raketter ud af vinduer, normalt bringer folk tættere sammen, vides ikke. Dette var dog tilfældet for fem ret forskellige personligheder den nytårsaften i Thor Taos lejlighed tæt på søerne. Måske var det også derfor jeg, med gryderet i maven og røg i hjernen, valtede ud på gaden med en selvtilfreds mine. Med magiske eksplosioner på den oplyste nattehimmel valsede mig og Ihsan således mod stationen, for selvom Jos og Tai var imødekommende og rare typer, havde vi altså en anden aftale i Humlebæk før klokken tolv. Turen mellem lejligheden og stationen skabte, hos mig, en drømmelignende verden hvor raketter, nattehimmel og positive tilråb fra tilfældige københavnere gik op i en højere enhed. Byen syntes pludselig uendelig stor og fyldt med muligheder, og små stik i mine hår på armene varslede om et enormt behov for at udforske, indtage og opleve den. Tilbage i Humlebæk rullede provins-tristheden ind over mine rødsprængte øjne påny. Klokken havde forlængst slået tolv, men vendepunktet fra ti til elleve var ikke en speciel skelsættende oplevelse for Ihsan og jeg. Intenst var det dog da vi, efter at have fjernet os fra to rimelig visne piger, krammede os ind i det nye år. I højere grad spændingsfyldt var det, da slåskamp-vibrationer gjorde sit indtog til festen i det lille rækkehus, som forresten krævede større teknologisk kreativitet at finde. I den forbindelse er det nævneværdigt at pointere bloggens gode ven Askes indsats for at afværge mulige fysiske udfoldelser. Den utroligt kontrastfyldte aften, mellem smallminded provins krydret med en smule ordblindhed og den store farlige storby, fik mig til at sætte ekstra stor pris for Askes heroiske forsøg på at mægle mellem de forskellige parter. Ville det ikke være sværere at slappe af og nyde vores natteliv, hvis der ikke altid var var en eller flere med interesse for en fredelig løsning på et skænderi? Jeg er i hvert fald af den overbevisning, at den type er en mangelvare i provinsen. Tak til jer som tillader os natteravne at indleve os i natten uden frygt for at ende med en brækket vinge.

Godt nytår!

Pics

1. Smokin' da weedz

2. Fantastisk fantasifuldt

3.Wruuuuusjh

4. Thor i aktion - undskyld til opgangen overfor

5. Nordlys over den frostkolde fantasi hovedstad

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of Yesterday

Múm - They Made The Frogs Smoke 'Til They Exploded

Julesommerfrokosthus

Et Nyt Koncept

Så har vinteren for alvor gjort sit indtog, og derfor mener vi på bloggen at et friskt pust i form af en helt ny kreativ proces, kan lune godt om omkring vores elskede 21 faste læsere. For første gang smider vi nemlig både en fredag og en lørdag sammen i en lækker cocktail, som selvfølgelig byder på en del mere arbejde end tidligere, men hvad fanden, vi kan jo så godt lide det!

Julesommerfrokosthus

Det var først tredje gang, jeg spurgte Josephine om karrysildene, at hun svarede. Hun smilte kort, da hun blev opmærksom på min efterspørgsel. Det samme gjorde jeg, men igen, kort. Så vendte jeg mod min sædvanlige gruppe af udskud og venner. Med den samme gruppe sad jeg senere på et værelse fyldt af røg, og fabrikerer mere af netop det, for at forlade virkeligheden og kulden i et par timer. Et par hvæs senere kigger jeg mat udover en menneskepøbel, der, på det tidspunkt i hvert fald, indeholdte flere fornuftige hoveder end den gruppe, der tidligere sad på det røgfyldte værelse. Da rusen var mest intens, tog jeg mig selv i at sidde og klukke, mens uret på den klamgrønne vægs visere bliver sløvere og sløvere. Så står tiden stille. Stemmer forsvinder, og essensen af min midlertidige eksistens synes pludselig krystalklar, men også skrøbelig og ligegyldig. Så bliver jeg sparket tilbage til virkeligheden. Grinene genoptages, uret tikker igen og jeg føler mig let og lykkelig. Så ruller lallegladheden ind over mig med en overraskende kraft, så min lattermuskel kramper til, og fuld forløsning afsløres i mine dobbeltstørrelse pupiller. Jeg er i rusens barmhjertige favn og betragter med fascination mine venners engagerede forsøg på fænomenet jumpstyles udbredelse. En skarp kommentar hiver mig dog ud af min en-mands stene-seance, og jeg bliver med største overbevisning overbevist omkring, hvor forkert det er at sidde der i min egen verden uden så meget kontakt til den udenfor ens egen tankerække. Det er da også derfor, jeg slingrer henover det slidte planketgulv med bitte små og forsigtige skridt og tager del i fællesdansen. Jeg er tilfreds med mig selv, nu hvor jeg er blevet en smule mere social, for jeg har aldrig været i tvivl om, at det er forkert at lukke sig selv inde med røgen, der florerer i ens hjernebark. Det er som om, der i nattelivet findes et fællesansvar for at bidrage socialt til det mulmerste mørke i den kolde vinter. Et mørke der er så mørkt, at ingen forældre eller konsorter nogensinde ville kunne se igennem, forstå eller føle det. Et mørke ungdommen huserer rundt i som et hvileløst bæst, der aldrig finder ro. På den anden side set er det jo så dejligt, når man kan sidde der med sine overvejelser og bekymringer og grine af dem uden forbehold. Dette dilemma, tror jeg, er et etisk og moralsk dilemma, som alle natteravne, efter min mening, bør tage stilling til.

Trætheden, efter så mange timer i vågen tilstand, har gjort mig svimmel. Klokken er syv i Dronningemølle. Natten har lagt sig som et lydløst tæppe over de sneklædte sommerhuse, men stilheden er dog allermest omfattende på det lille toilettet, hvor to gode venner og blogejere sidder og diskuterer alt mellem himmel og jord. De andre sover, men vi har ikke helt fået opfyldt vores, grænsende til det sygelige, behov for weekend. Vi kan ikke finde ro. Når jeg endelig ligger hovedet på hovedpuden, er det med drømme om fantasivæsener ved med side, som kan krydre hovedpuden med mild latter til mine øjenlåg langsomt lukkes. Næste dag er ingen af os særlig meget værd, men vi formår dog at slæbe vores sløve korpusser til lokalbanen. Lokalbanen er vist nok også Jans fortrukne transportmiddel. Hvem Jan er? Drukkenbolt fra lokalområdet som også er illustreret på billede tre. Mødet med Jan gav en passende og opklarende afslutning på de to dages rus-påvirkede weekenddage, for Jan er et gyldent eksempel på én, der i lidt for mange tilfælde har lukket sig inde i sig egen lille virkelighed med en flaske gammel dansk og håbet på det bedste. Han har ikke respekteret det ansvar, som alle natteravne har overfor hinanden og det har, med største selvfølgelighed, resulteret i et, tilsyneladende, ensomt liv. For helt ærligt, hvem har lyst til at cruise med Lokalbanen kl. 10 om morgenen, mens man med ærlig indlevelse prøver at tage social kontakt til ens sidste pilsner? Allerværst bliver det dog først, når man i halv-snaldret tilstand prøver at imponere en halvtreds år yngre pige ved at komplimentere hendes, åbenlyst, smukke udseende. Kom igen Jan. En ting har du dog bidraget med, for den nye generation af natteravne vil selvklart tage ved lære af dine fejl og stå ved vores ansvar for at bibeholde vores elskede natteliv, som vi er afhængige af. For at skære ind til benet: Styr din brandert, forhelvede. Høhø.

Pics

1. På vej hjem fra en lang og hyggelig sommerhus-tur med solopgangen i ryggen

2. Sommerhus - tak til søde Amalie for at invitere os!

3. JAN - med alt hvad han indebærer

4. Ja, der er aldrig noget galt i at finde den frem, hvis alle trænger til lidt lejrbålsstemning

5. Christo med en brie. Spørg mig ikke.

6. Christo på wc. Spørg mig ikke.

7. Jonglering med æbleskiver

8. Langbord - i ordets forstand.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of yesterday

Underworld - Born Slippy

Lady Ladi's sweet 15

Lady Ladi's sweet 15

Selvom vi natteravne oftes færdes alene, når vi dykker ned i nattelivet, så sker det, at vi flyver samlet. Det gjorde vi i lørdags, da vi (fløj) traskede ned gennem Rungsteds kolde og øde gader, mens vi blev i forventningens glæde til nattens aktiviteter i form af Lauras fødselsdagsfest. I en tætklippet rungsted-busk fandt vi en efterladt cykel, som på skift modtog slag og spark fra os alle. Handlingen var dog kun et forsøg på at imitere andres ligegyldige hærværken, men for et stift og stramt par, blev det naturligvis modtaget anderledes. "Sig mig, hvad fanden er det, I tror I laver?", rungede det fra længere nede af vejen. Vi skyndte os at forklare og rejse cyklen op, som manden ønskede, men kunne stadig ikke helt komme os over, hvordan de havde tænkt om os. Som en gruppe bøller, brian'er eller almindelige utilpassede unge? Wow, man kan virkelig blive misforstået i Rungsted, men det kan man vel overalt i nattelivet, hvor folk er mere på stikkerne? Chokeret, men i et stadigt godt humør trådte jeg indover dørtærskelen til Lauras hus. Her var stemningen let og fri, og man kunne på samme måde mærke stemningen af forventning syde og boble under gulvbrædderne på det i øvrigt rigtig hyggelige hus. På vej mod 'rimelig-vissen- stadiet hældte jeg uden forbehold øl indenbords, mens jeg løbende skreg hvilket stadie af min fuldhed jeg nu befandt mig i. Det blev dog kun til et par statusopdateringer med budskabet "STIIIIIV", som på trods af det noget ensartede humor-moment tiltrak masser af grin for ligeså stive personligheder. Haha. Senere på aftenen trak jeg lidt luft med bloggens medejer og tænkte tilbage på aftenens start, som stadig sad solidt fast længst fremme i min bevidsthed. Heldigvis endte jeg med at stå og grine lidt for mig selv, mens jeg babbede videre på en alt for kort smøg, for helt ærligt hvor slemt er det at blive misforstået for os natteravne? Det er vel det, vi er her for? For at, igennem misforståelsen, vende op og ned på tingene og sætte dem lidt i perspektiv, så hvordan kan jeg være utilfreds? Nattelivet består for mig i, at komme ud af hulerne og blive misforstået og misforstå andre, så man kan tage hverdagssynet op til revision. Det er især vigtigt i en lille by som Nivå, hvor de første snefug ligger sig som et vintertæppe, der skaber en øredøvende stilhed, som ikke er sund for os misforståede natteravne.

PICS

1. Blame it on the alcohol

2. "Hej mor"

3. Ladi, som af Thor fik 34 gratis guitarlektioner, og her ser vi lektion 1

4. My hands are caracas!

################################

Sound of yesterday

Dream Theater - Misunderstood

Birkerød by night

Birkerød by night

Der er noget helt specielt over at vide, at man på en aften skal helt til Birkerød og hjem igen. Som et eventyr hvor man selv udformer handlingen efter bedste evne. Gambling. Man kan dog diskutere, hvor stort et adrenalin sus det giver, at vandre over en november-kold og øde kokkedal station kl. 9 på en ellers fuldstændig gennemsnitlig lørdag. Suset kommer først senere, da jeg med forfrosne fingre klemmer sammen om filteret på en førsteklasses Ihsan-special, inhalerer, og glemmer i et kort sekund tid og sted. Da jeg vender tilbage fra de tunge og bløde røgskyer, er det sammen med en forsamling af Birkerøds absolut fineste indavl, som uheldigvis også skulle tilbringe kulturnatten på at høre musik på denne frostkolde lørdagaften. Heldigvis bliver de ude, da vi så småt trækker vores forfrosne korpusser indendørs. Indenfor er temperaturen en helt anden, og det skyldes ikke kun den solide isolering i form af brede betonmure, men også den energifyldte og lattermilde "fuck-om-det-er-vinter-vi-kan-stadig-danse"-stemning, som det helt igennem vidunderlige band Cosmic dog stod for. Den nye temperatur finder vej helt ud til mine fingerspidser, som automatisk opsnapper de funk-beslægtede takter og trommer med. På dansegulvet foran scenen blandes ungt og gammelt kød for at demonstrere hvor meget de forskellige danseteknikker har ændret sig gennem de sidste halvtreds år. Sjovt så det ud, men det kan jo selvfølgelig også hænge sammen med den imponerende mængde røg, der på det tidspunkt huserede i mine hjerneceller. På trods af rusen følte jeg, ved synet af en sjovt-dansende gammel mand, et klarsyn. Jeg indså, at om tredive år står jeg sandsynligvis også og gør mir barnebarn pinligt berørt med mine forældede dansetrin. Og de unge vil ikke kunne forstå mig og omvendt vil jeg ikke forstå dem, men vi vil vide at vores kærlighed til musikken, på trods af de noget forskellige dansestile, er den samme. Det er i sandhed musikken der forener os, og lad os lade den blive ved med det, ik?

Billeder

1. Cosmic dog med Marie-louise, bloggens gode veninde, i front.

2. "Waooooing, crish, crash, bing og shjuuv"

3. Trommeslager med skæg hat.

4. Bandet med deres smukke musik, som gjorde dansegulvet så elektrisk, at folk måtte bevæge sig.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Sound of yesterday

Dancefloor - Cosmic dog

catchy headline

Kølige billeder og kort billedetekst.




Vanpenisfløjte the freestyle rappa'


Ingen gode billeder uden Gustav.








Kristian KOFOED.. gemt væk i mørket

Nannas fest

NANNAs fest

Modstridende rytmer skabes af den skraben tolv halvslidte sneakers giver fra sig, når de bliver slæbt hen af iskold og sjaskvåd asfalt. Det beviste bloggens ejere da de en lørdag aften, ledsaget af en fornem forsamling: Thorlek, Aske, Thor og Bastian, bevægede sig ud i natten. Dog blev denne samba-takt af sko afbrudt af højtlydende fremtidsprognoser. Fremtidsprognoser angående det modsatte køn. Mm hmm. Vi havde fået fortalt, at hvad vi vandrede imod var et kødmarked uden lige. Så inden vi ankom hos Nanna blev hele menukortet gået igennem, og den udtagelse kan måske forekomme provokerende på nogen, men den er egentlig givet i et så neutralt lys som muligt, for den alternative beskrivelse af kvinde-udbudet ville på nogen virke stødende. Mm hmm. Faktum er desværre, at jeg en halvtime senere sad og kiggede ind i et par bedrøvede øjne af Bastianistisk art, hvor pupillernes størrelse skyldtes den imponerende mængde alkohol Bastian selv havde skyllet nederlaget til en håndfuld 3.g's drenge ned med. Byttet var i buret, da vi ankom med spyd. Denne problematik fik mig til at filosoferer en smule over det tydeligvis essentielle tal, vi i vores virkelighed har givet navnet: Alder. Nogle mener, at denne såkaldte alder ikke har betydning, og blot er en betegnelse for hvor længe et andet tvetydigt begreb "hjertet" har fungeret. Men de er også bare nogle gamle røvhuller. Høhø. Den holdning er i hvert fald et produkt af en glemt barndom, for virkeligheden, vores virkelighed, er en helt anden. Alder er alt. Men er det ikke synd? Behøver et par år fra eller til være så afgørende? Kan en 2.g'er kysse med en 9. klasse uden at skulle høre for det den efterfølgende dag, og hvis ikke, skal det så ikke være vores mål? Det afgørende ved en mulig menneskelig kontakt er vel ikke at man deler et tal, men at man deler en interesse, latter eller sjov historie! Jeg vil personligt hermed, på trods af en igangværende barndom, tilslutte mig de gamle røvhuller: Alder er bare et tal! Mm hmm..

PICS

1. Facing reality. Or not.

2.. Facing reality. Or drinking.

3... Aske fordyber sig i is-teens deklaration. Mm hmm..

4. . You know what it is!

5... Ihsan udfolder sig musikalsk og bidrager til en varm og intim stemning

6... Christopher forbereder sig på en "god rejse" ud i natten. Skal du med?

Sound of Yesterday

Tracy Chapman - Fast car

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx