Det er uden videre betænkeligheder eller forbehold, at jeg trommer videre på gelænderet, da en noget betuttet perrongæst checker ind på Nivå station omkring syvtiden. Kort efter genkender jeg lyden fra Ihsans støvler på de snevåde stentrapper. Nytårsaften er hermed skudt igang. Følelsen af fest og farver præger dog først mit sind, når Tao fra den modsatte side af bordet rækker mig en mix-bønnesalat, hvorpå han smiler og tager en tår champagne. Om hændelsen efter middagen af de fleste opleves som mere festlig, vil jeg lade jer læsere om, men faktum er, at vi prydede den københavnske nattehimmel med endnu en raket. Uden at forlade lejligheden. Om raketter ud af vinduer, normalt bringer folk tættere sammen, vides ikke. Dette var dog tilfældet for fem ret forskellige personligheder den nytårsaften i Thor Taos lejlighed tæt på søerne. Måske var det også derfor jeg, med gryderet i maven og røg i hjernen, valtede ud på gaden med en selvtilfreds mine. Med magiske eksplosioner på den oplyste nattehimmel valsede mig og Ihsan således mod stationen, for selvom Jos og Tai var imødekommende og rare typer, havde vi altså en anden aftale i Humlebæk før klokken tolv. Turen mellem lejligheden og stationen skabte, hos mig, en drømmelignende verden hvor raketter, nattehimmel og positive tilråb fra tilfældige københavnere gik op i en højere enhed. Byen syntes pludselig uendelig stor og fyldt med muligheder, og små stik i mine hår på armene varslede om et enormt behov for at udforske, indtage og opleve den. Tilbage i Humlebæk rullede provins-tristheden ind over mine rødsprængte øjne påny. Klokken havde forlængst slået tolv, men vendepunktet fra ti til elleve var ikke en speciel skelsættende oplevelse for Ihsan og jeg. Intenst var det dog da vi, efter at have fjernet os fra to rimelig visne piger, krammede os ind i det nye år. I højere grad spændingsfyldt var det, da slåskamp-vibrationer gjorde sit indtog til festen i det lille rækkehus, som forresten krævede større teknologisk kreativitet at finde. I den forbindelse er det nævneværdigt at pointere bloggens gode ven Askes indsats for at afværge mulige fysiske udfoldelser. Den utroligt kontrastfyldte aften, mellem smallminded provins krydret med en smule ordblindhed og den store farlige storby, fik mig til at sætte ekstra stor pris for Askes heroiske forsøg på at mægle mellem de forskellige parter. Ville det ikke være sværere at slappe af og nyde vores natteliv, hvis der ikke altid var var en eller flere med interesse for en fredelig løsning på et skænderi? Jeg er i hvert fald af den overbevisning, at den type er en mangelvare i provinsen. Tak til jer som tillader os natteravne at indleve os i natten uden frygt for at ende med en brækket vinge.
Godt nytår!
Pics
1. Smokin' da weedz
2. Fantastisk fantasifuldt
3.Wruuuuusjh
4. Thor i aktion - undskyld til opgangen overfor
5. Nordlys over den frostkolde fantasi hovedstad
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Sound of Yesterday
Múm - They Made The Frogs Smoke 'Til They Exploded
Wauw! Endnu en gang, Sebastian, du skriver fantastisk.
SvarSletJeg, smider lidt, tilfældige kommaer,,,
SvarSlet