mandag den 11. oktober 2010

Nannas fest

NANNAs fest

Modstridende rytmer skabes af den skraben tolv halvslidte sneakers giver fra sig, når de bliver slæbt hen af iskold og sjaskvåd asfalt. Det beviste bloggens ejere da de en lørdag aften, ledsaget af en fornem forsamling: Thorlek, Aske, Thor og Bastian, bevægede sig ud i natten. Dog blev denne samba-takt af sko afbrudt af højtlydende fremtidsprognoser. Fremtidsprognoser angående det modsatte køn. Mm hmm. Vi havde fået fortalt, at hvad vi vandrede imod var et kødmarked uden lige. Så inden vi ankom hos Nanna blev hele menukortet gået igennem, og den udtagelse kan måske forekomme provokerende på nogen, men den er egentlig givet i et så neutralt lys som muligt, for den alternative beskrivelse af kvinde-udbudet ville på nogen virke stødende. Mm hmm. Faktum er desværre, at jeg en halvtime senere sad og kiggede ind i et par bedrøvede øjne af Bastianistisk art, hvor pupillernes størrelse skyldtes den imponerende mængde alkohol Bastian selv havde skyllet nederlaget til en håndfuld 3.g's drenge ned med. Byttet var i buret, da vi ankom med spyd. Denne problematik fik mig til at filosoferer en smule over det tydeligvis essentielle tal, vi i vores virkelighed har givet navnet: Alder. Nogle mener, at denne såkaldte alder ikke har betydning, og blot er en betegnelse for hvor længe et andet tvetydigt begreb "hjertet" har fungeret. Men de er også bare nogle gamle røvhuller. Høhø. Den holdning er i hvert fald et produkt af en glemt barndom, for virkeligheden, vores virkelighed, er en helt anden. Alder er alt. Men er det ikke synd? Behøver et par år fra eller til være så afgørende? Kan en 2.g'er kysse med en 9. klasse uden at skulle høre for det den efterfølgende dag, og hvis ikke, skal det så ikke være vores mål? Det afgørende ved en mulig menneskelig kontakt er vel ikke at man deler et tal, men at man deler en interesse, latter eller sjov historie! Jeg vil personligt hermed, på trods af en igangværende barndom, tilslutte mig de gamle røvhuller: Alder er bare et tal! Mm hmm..

PICS

1. Facing reality. Or not.
2.. Facing reality. Or drinking.

3... Aske fordyber sig i is-teens deklaration. Mm hmm..
4. . You know what it is!
5... Ihsan udfolder sig musikalsk og bidrager til en varm og intim stemning
6... Christopher forbereder sig på en "god rejse" ud i natten. Skal du med?

Sound of Yesterday

Tracy Chapman - Fast car

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx















1 kommentar:

  1. Du argumenterer godt for din sag med Astrid, men inderst inde ved du godt at du gik imod din egen morale og etik ved at bryde samfundets uskrevne love!
    Din lille mønsterbryder !

    SvarSlet